SVARTSOT LYRICS

1. Gravøllet

[Music and lyrics - Frederiksen]

[The Wake.
A song about a group of warriors who succesfully raid an English town, which seems to be populated only by women and priests. The party is ambushed by the townsmen on the way back to the ships, and victory falls upon the plunderers, though not without loosing many good men. The warriors return to their homes after burying the dead, and here they feast to the sounds of music whilst drinking "the grave beer", which is the direct translation of the title.]

Våren kom og tøed jorden,
Vinter blev til grønne agre,
Græve mænd vi samled her,
Striden kaldt', så satte vi sejl

Hør! Hør!
Kvinde, kom med øl,
Kvinde, kom med kød,
Gravøllet drikker vi til fæller vores, der døde!

Englaland i gryet sås,
Gyldent sand og kystens mader,
Ved havstokken vi fandt en by
Med kirketårn, der løb vi i land

I en by tømt for mænd hæerged vi,
Vi tog deres løssøre, guld og kvinder,
Mens kirkens klokker kimed' varlsen.

Hør! Hør!
Kvinde, kom med øl,
Kvinde, kom med kød,
Gravøllet drikker vi til fæller vores, der døde!

Påvejen ned mod skibene, En bondehær fra skoven stormed'.
De fór frem med fork og le,
Mange mænd slagtedes der.

Fællers lig brev båret frem,
En storslået høj vi graved' for dem,
Engelskmænd i dynger lå.
Legemerne blev ravnens bytte.
Sommeren, den gik pæå hæld,
Vi vendte tilbage til vore hjem.
Med lovsang og strengeleg,
Vi bænker nu og drikker gravøl.

Hør! Hør!
Kvinde, kom med øl,
Kvinde, kom med kød,
Gravøllet drikker vi til fæller vores, der døde!

2. Tvende Ravne

[Music - Andersen and Frederiksen - lyrics - Frederiksen]

[Two Ravens.
This song is about two ravens that are discussing a battle about to take place. Tha ravens (thought and memory) have differing opinions as to how honourable it is to fight and die in the fray. Two ravens, which the song is about, are called Huginn and Muninn -- Odin's two famous Ravens, which he sends out every day to gather information, and they return at night and tell him of everything they've seen.]

[1. ravn:]
Ravn hin sorte sidder i en ask, skuer ud på sletten grøn.
Mænd i brynjer samler sig til krig, hvasse økser under himlen blå.

[2. ravn:]
Ravn hin sorte flyver hen fra øst, sætter sig i asken grå.
Ravnen siger "Stridsmænd kommer hid, sletter farves rød i dag."

Tvende ravne sidder i asken,
Tvende ravne skuer på valen,
Tvende ravne tæller bedrifter,
Erindring og tanke, de ser på alt.

[1. ravn:]
Ravn hin sorte siger til den anden, "Stridsmænd kommer østenfra,
Hjelme glinser stolt i solens lys, (og) faner rander bakkens ås."

[2. ravn:]
Ravn hin sorte siger til den anden, "Her er ej et sted for frygt.
Mange sønner falder her i dag, mødre græder denne kvæld."

Tvende ravne sidder i asken,
Tvende ravne skuer på valen,
Tvende ravne tæller bedrifter,
Erindring og tanke, de ser på alt.

[1. ravn:]
Ravn hin sorte siger til den anden, "Tapreknejte strider hardt,
Kampråb runger kækt på sletten grøn, hæder er der her at få!"

[2. ravn:]
Ravn hin sorte siger til den anden, "Ære er ikkun dødemands eje,
Gravens kulde vender de fleste, mjøden smager bitter der."

Tvende ravne sidder i asken,
Tvende ravne skuer på valen,
Tvende ravne tæller bedrifter,
Erindring og tanke, de ser på alt.

3. Nidvisen

[Music and lyrics - Frederiksen]

[The song of hatred.
This song is based on several early sources of the way to destroy an enemy by turning the nature spirits against them. These sources include a runic inscription from Bergen and Egil's Saga. The process involved raising a hazel staff topped with a horses decapitated head, with the mouth opened in a gruesome grimace. All this was performed whilst uttering the correct formulas, which were carved into the hazel rod. Not an honest way to attack an enemy. The lyric is weitten in alliteration (as were many skaldik verses), the only proper sort of ryme for this subject.]

Hey! Skampletten sættes på dig, nidding!
Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding!
Jeg rister bodruner, jeg rister blærgeruner,
Jeg rejser nidstangen, jeg retter den mod dig.

Hasselkæppen hæves, hestens stygge hoved griner,
Koldt, fra kroppen kappet, gabet gnægger nu i tavshed,
Øgets øde øjne uden spor af ømhed stirrer,
Over mørke marker, stangen knejser stolt y stilhed.

Hey! Skampletten sættes på dig, nidding!
Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding!

Jeg sender dig argskab, jeg sender dig galskab,
Jeg sender dig pinsler, jeg rister rune tre.

Trolden, algen, tursen, trænger på i tussemørket,
Vætten aner varsler, farer værgeløst om i vanvid.
Rodløs er hin rådvilde, revet ud af dvalens glemsel,
Den vil fred ej finde, før du her fra landet flygter.

Hey! Skampletten sættes på dig, nidding!
Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding!

Jeg kvæder nifvisen, jeg kvæder nag-visen,
Jeg kvæder din modgang, mens stangen knejser stolt.

Dulgt' er dåden dyster, døden din jeg spår i mulmen,
Varligt vælges ordet, gammel visdom deri vogtes,
Mørke ord jeg mæler, røver magt fra mand og mandsling,
Disse ord jeg råder, disse ord jeg rister rette.

Hey! Skampletten sættes på dig, nidding!
Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding!

Jeg rister bodruner, jeg rister blærgeruner,
Jeg rejser nidstangen, jeg retter den mod dig,
Jeg kvæder nifvisen, jeg kvæder nag-visen,
Jeg kvæder din modgang, mens stangen knejser stolt.

4. Jotunheimsfærden

[Music and lyrics - Frederiksen]

[The Journey to the Land of the Giants.
This song is based on a story found in Hymiskviða relating how the gods Thor and Tyr fetched the gyant Hymer's brewing vat. In this version it is us and our companions who are going to fetch the vat, as it is the only one in the realms of Asgård, Midgård or Jotunheim that is able to hold enough beer.]

Nu, i skærsommerens varme,
Markerne er grønne,
Frejas frodige barm,
Vi skal brygge

Øl, vi må ha' den kedel,
Øl, jætternes mægtige ølkar,
Øl, vi må drage til Hymer,
Øl, der er langt at fare.

Rejs, rejs, rejs til Jotunheim,
Hymers kedel for at finde,
Drag til jætteland, held nede
ved himlens rand,
For der, for der bor Hymer,
Rejs, rejs, rejs til Jotunheim,
Hymers kedel for at vinde,
Rejs, rejs alle modige mænd,
For tørsten og for æren.

Nej, er jeg vil forglemme,
De, der falder der,
Når vi kommer hjem,
Skal vi brygge

Øl, til deres ære og hyldest,
Øl, til at slukke vor tørst,
Øl, vi må ha' den kedel,
Øl, den er Udgård største.

Rejs, rejs, rejs til Jotunheim
Hymers kedel for at finde,
Drag til jætteland, held nede
ved himlens rand,
For der, for der bor Hymer,
Rejs, rejs, rejs til Jotunheim,
Hymers kedel for at vinde,
Rejs, rejs alle modige mænd,
For tørsten og for æren.

Rejs til Jotunheim,
Rejs.

5. Bersærkergang

[Music - Andersen and Frederiksen - lyrics - Frederiksen]

[Berserk fury.
A song about the rage of the berserk before the commencement of battle. These warriors were renowned for fighting bare breasted, biting their shields and not respecting danger - whilst probably under the influence of mushrooms.]

Vrede griber mit sind,
Galde æder min sjæld,
Brynjen kaster jeg bort,
Blodtørst, bersærkergang!

Strid kalder mig, som fra søvnen,
Vækkes jeg,
Strid kalder mig, raseri,
Som en rus,
Ej kender jeg rædslens røst,
I mit hjerte,
Ild kan ej bænde, jern, ved jeg,
Kan ej bide.

Valens kampråb runger,
I den tunge luft,
Grebet som af galskab,
Som i fuldskabs vold.

Vrede griber mit sind,
Galde æder min sjæld,
Brynjen kaster jeg bort,
Blodtørst, bersærkergang!

Olm som en tyr, vredens varme,
Fylder mig,
Olm som en tyr, bryndens brøl,
Lyder hojt,
Ve dem, der her møder mig,
I slaget,
De må enhver lade deres liv,
For mit sværd.

Vilde øjen, der glaner,
Øjen, der raner mod,
Skjoldets rand jeg bider,
Tænder slider træ.

Vrede griber mit sind,
Galde æder min sjæld,
Brynjen kaster jeg bort,
Blodtørst, bersærkergang!

Valens kampråb runger,
I den tunge luft,
Grebet som af galskab,
Som i fuldskabs vold.
Vilde øjen, der glaner,
Øjen, der raner mod,
Skjoldets rand jeg bider,
Tænder slider træ.

6. Hedens Døtre

[Music - Frederiksen - lyrics - Gnudtzmann]

[The Daughters of the Heath.
The lyric means "The Daughters of the Health dance on the wind", and refers to the elfin women.]

Hedens døtre danser på viden

7. Festen

[Music and lyrics - Andersen and Frederiksen]

[The feast.
This song is about the type of open-air festivities held on the 1st of May or midsummer, where beer, food and women were consumed in vast quantities.]

Nu skal festen snart begynde,
Øllen flyder fra vor tønde,
Kvinder skænker øl i horn,
Festen slutter først i morgen.

Over, bålet steges kødet,
Vi ta'r kvinder med i høet,
Mænd, der kæmper vinder kvinder,
Til at hold' sig varm til vinter.

Under bøgens brede kron' sidder vi,
Hey! Hey!
Vi drikker tæt, kølig øl i horn,
Festen slutter først i morgen.

Nu skal festen snart begynde,
Øllen flyder fra vor tønde,
Kvinder skænker øl i horn,
Festen slutter først i morgen.

Dansen svinger lystigt om, rundt om os,
Hey! Hey!
Møerne smiler så sødt til os mænd,
Hey! Hey!

Nu skal festen snart begynde,
Øllen flyder fra vor tønde,
Kvinder skænker øl i horn,
Festen slutter først i morgen.

Hey! Hey! Hey! Hey!

Kvinderne viser der's barm frem til os,
Hey! Hey!
Nu er det tid til at vis', hva' vi ka',
Hey! Hey!

Nu skal festen snart begynde,
Øllen flyder fra vor tønde,
Kvinder skænker øl i horn,
Festen slutter først i morgen.

Rundt om bålet åd vi kødet,
Vi tog kvinder med i høet,
Dem, der kæmped', de fik kvinder,
Til at hold' sig varm til vinter.

8. Spillemandens Dåse

[Music and lyrics - Frederiksen]

[The minstrel's box.
A kind of Pandora's Box story. Here the box is made of silver and is owned by a roving minstrel, who plays for the crowd at a market. One of the lads notices the silver box, and the crowd insist on opening it. The minstrel is against it, but the box is taken from him and opened. What it contained is anyone's guess - nobody survived to tell. And the minstrel - he was none other than the Devil himself.]

En vår morgen, da solen stod højt,
Til byen en spillemand kom,
Han sat' sig og kigged' omkring,
Og nu da skaren kom nærmere, begynt' han at spill'.

Byens godtfolk, de dansed' og lo,
Som fortryllet af musikkens klang,
Men en karl, han spejded' en æske,
En sølvdåse, som spillemanden, han prøved' at skul'.

"Spelmand, spelmand, spelmand, si' vos, wa' do har i æ dås,
Spelmand, spelmand, spelmand, vis no, wa' der æ i æ dås."

Trods hans klager, rives dåsen fra hans hænder,
Da låget løftes blev himlen så sort som den mørkest' nat,
De meldt' aldrig, hvad de så, ikke en sjæl undslap.

Den aften da solen gik ned,
Lå byen så underligt stil'
Den fremmede, han var Fanden selv,
Og nu, da mørket frembrød, så begyndt' han at spil'

Spillemandens dåse.
Spillemandens dåse.

9. Skovens Kælling

[Music and lyrics - Frederiksen]

[The old hag of the forest.
A song about one of Danish folklore's more bizarre creatures - the Slattenpatten or Saggy Tit, whose long, white breasts reached her belt. According to some sources, she lived on human flesh, but if some did her a favour, then they were allowed to drink from her breasts, as thereby obtain the strength of twelve men, in this case, the favour is sexual - not so unusual in folklore.]

Da jeg gik ude en ensom nat,
Hey ho, i den vilde skov,
En kælling ful, hun til mig kom,
Hey ho, hun stank så fælt,
Hendes blottede barmm til bæltet rakte,
Hey ho, i den vilde skov,
Med tandløst smil og rådden mund,
Skovens kælling til mig talt'.

Hey ho
"Du ganger ene, du ganger silde,
Hey ho, i den vilde skov,
Og menneskekød mig tykkes godt",
Hey ho, i den vilde skov,
Dit liv og legeme du må beholde".
Skovens kælling til mig talt'.

Hey ho, i den vilde skow,
Fanget af hendes arme,
Trykket til hendes barm,
Hey ho, i den vilde skow.

Hey!

Jeg gjord min pligt, men gjord det nødigt,
Hey ho, i den vilde skov,
Hendes kvalme dunst jeg kvaltes af,
Hey ho, hun stank så fælt,
Hendes pjuskede hår som tjørnekrattet,
Hey ho, i den vilde skov,
Det grimme åsyns mørke miner,
Skovens kælling til mig talt'.

Hey ho

"Kom, di du nu mit hvide bryst,
Hey ho, i den vilde skov,
Ja, drik nu dybt of drik dig mæt".
Hey ho, hun stank så fælt,
"Jeg takker dig og gaver giver,
Hey ho, i den vilde skov,
Som karle tolv du kræfter får",
Skovens kælling til mig talt'.

Hey ho, i den vilde skopv,
Fanget af hendes arme,
Trykket til hendes barm,
Hey ho, i den vilde skov!

10. Skønne Møer

[Music and lyrics - Frederiksen]

[Pretty maidens.
A song about a man who likes women, all kinds of women! It doesn't matter what colour their hair is, their profession or to whom they are married. He also has a habit of getting his way.]

Udi engen ved æ flod,
Bondens yngste datter stod.

Hey!
I skønne møer!
Hey, jeg lå med hin vænne mø,
Mellm hendes silke lår,
I staldens duftende hø,
Så rødt som rust var hendes hår.

Skænkestuens skønnes tøs,
I æ stald slap barmen løs.

Hey!
I skønne møer!
Hey, jeg lå med hin vænne mø,
Mellm hendes silke lår,
I staldens duftende hø,
Så rødt som rust var hendes hår.

Smukke tøser, skønne møer,
Ædie frøkner, usle skøger.

Ud til stadens smalle stræde,
Smedens viv i døren sad.

I skønne møer!
Hey, jeg lå med hin vænne mø,
Mellm hendes silke lår,
I sengens duftende hø,
Så sort som kul var hendes hår.

11. Brages Bæger

[Music - Andersen - lyrics - Frederiksen]

[Brages Cup.
A song about a toast to a dead warrior, followed by a promise to deliver a great act of courage. The god Brage was the god of poetry and the bæger (literally the beaker) drunk in his honour is the actual toast. The oath was called a Brageløfte (Brage-oath) and is probably the origin of the English verb "to brag".]

Brages bæger, mjøden skænkes,
Brages bæger, Mjølner skildres,
Brages bæger, sølvbelagte,
Brages bæger, hør min løfte.

Hør! I hin gamles navn, under Mjølners tegn,
Kruset løftes højt, brødre i vor sal,
Hedengangne mænd, mindes for deres dåd,
Drik et drag til dem, og din egen ære!

Brages bæger, mjøden skænkes,
Brages bæger, Mjølner skildres,
Brages bæger, sølvbelagte,
Brages bæger, hør min løfte.

Hør! I hin gamles navn, under Mjølners tegn,
Kruset løftes højt, ed aflægger jeg.
Vestpå søger jeg, sværdet synger gævt,
Velstand lover jeg, til den, der følger.

Brages bæger, mjøden skænkes,
Brages bæger, Mjølner skildres,
Brages bæger, sølvbelagte,
Brages bæger, hør min løfte.

Hey!

Brages bæger, mjøden skænkes,
Brages bæger, Mjølner skildres,
Brages bæger, sølvbelagte,
Brages bæger, hør min løfte.

12. Havets Plage

[Music and lyrics - Frederiksen]

[The Scourge of the Sea.
A song of piracy in the deserted areas of a fjord. The rich southern sailors fall prey to the ruthless bloodthirsty pirates in the fast, light warship.]

Nede ved kystens øde egne ligger snekken bi,
Fjordens odder skjuler skibet med det sorte sejl,
Vagten står i stævnen og spejder ud til havets rand,
Venter på en ensom kogge, fyldt med sydlandks guld.

Ude på havet sejler et skib, tynget af sit læs,
Lydløst og med lynets hast, sejler snekken frem,
Hvæsset klinge så blanke som sølver spejler solens lys,
Havet farvs rødt med blod,
Fredelige sømænd slagtes for deres guld.
Havets plage,
Havets plage,
Havets plage,
Havets plage!

Havets plage.

13. Drekar

[Music and lyrics - Lewis and Frederiksen]

Hiv, hiv, hiv, hiv ohoj!

Stævnen skærer gennem søen, som sværdet
skærer gennem gus,
Vestenvinden fylder sejlen, vi vil føre dig i krig,
Skovens stille var vor vugge, (vi) voksed' store
i skovens barm.
Stolten eg og spændstig ask, elmen med sit takket løv,
Økse-fældet, bredbil-dannet, fager frugt af
handens værk,
Klinke-bygget, jern-beslået, bælge-blæst og
hammer slag.

Hiv, hiv, hiv hiv ohoj!

Bolde krigsmænd på os rider, bølgegangere er vi,
Skarpe sværd og slanke slags-spyd,
ormebundne stridsvåben,
Skægged' økser, sølv-belagte, mester-smedens
finest værk,
Skjolde hængt på rad og række,
pryder stolte rælinger.

Hiv, hiv, hiv, hiv ohoj!
Skål til Vaner-Njord! Skål til Hav-Ægir!
Skål til krigens Tyr! Værn os vel!
De, der drukner her ej skal frygte det,
De skal ligge hos havets møer ni!

Iden jeres at lade os bygge gav os mål, gav os mod,
Iden jeres at give os navne gav os liv, gav os lod,
Vi er skibbe, skútar, snekker, heltes drekar, langskibe,
Bålfærdsflammers hede bølger, (vor) sidste sejlads
mod Valhal!

Hiv! Ro! Til årerne!

Stævnen skærer gennem søen, som sværdet
skæ rer gennem gus,
Vestenvind fylder sejlen, vi vil føre dig i krig

Hiv, hiv, hiv, hiv ohoj!

14. Hævnen

[Music - Andersen and Frederiksen - lyrics - Frederiksen]

Blandt skovens mørke skygger, hvor egen vokser stolt,
Jeg vagner fra min slummer, i jordens mugne kulde.
På heden suser vinden, kærtegner lyng og myrte,
Bærer den ed, jeg hvisker, det er dit navn, du hører.

Under nattens tæppe jeg kommer,
En dunkel ånd, en hjemløs sjæl,
Alskens mén til dig, jeg bringer,
Lige for lige, din svig jeg takker.

Jeg stjæler kalven fra hin svangre ko,
Før den når at komme til verden,
Smørret vil ej kærnes,
Og øllet bliver surt.
Til høsten regner det både dag og nat,
Afgrøden rådner i marken,
Vinteren er barsk og lang,
Laden er tom inden vår.

Hævnen, du vil mærke min vrede.

En morgen ved hanegal, hen på våren,
Når dagens dont skulle begynde,
Ingen rører sig, ikke en lyd,
Silheden hersker på gården,
Asken lægger sig over jorden,
Som var det nyfalden sne,
For hanen, der galede tidligst på denne morgen,
Var den røde.

Hævnen...

Blandt skovens mørke skygger, hvor egen vokser stolt,
Jeg lægger mig og slumrer, i hustomtens kulsorte jord,
På heden suser vinden, kærtegner lyng og myrte,
Spreder gårdens sølle asker, det var dit navn, du hørte.







SVARTSOT LYRICS