Jeg var ensom i en verden,
Der var stor og trist og kold.
Helt alene og sat udenfor,
Og rakte hånden frem til mig.
Det var som at være faret vild,
Så er man aldrig helt fortabt.
Så gode venner, er noget guderne har skabt.
Når man er allermest fortvivlet og alene,
Er dagen ikke helt så langt for gode venner,
Er dem der kommer gang på gang.
Og som er rede til at hjælpe når det gælder.
Det er i sidste ende det der tæller.
Under tiden kan man føle,
At det hele er for trist.
Man kan ikke finde glæden,
Hvor man før var optimist.
Det er netop i en stund som den,
Som vil hjælpe en igennem det.
Så er man aldrig helt fortabt.
Er noget guderne har skabt.
Når man er allermest fortvivlet og alene,
Er dagen ikke helt så langt,
Er dem der kommer gang på gang.
Og som er rede til at hjælpe når det gælder.
Det er i sidste ende det der tæller.
Det er skønt at være mange,
Og det er ikke sjovt at være den,
Det er vigtigt at man kender nogen,
Tør man vise det, så kommer det jo tusinde folk tilbage.
Så er man aldrig helt fortabt.
Er noget guderne har skabt.
Når man er allermest fortvivlet og alene,
Er dagen ikke helt så langt fra gode venner.
Er dem der kommer gang på gang.
Og som er rede til at hjælpe når det gælder.
Det er i sidste ende det der tæller.