Mens børnene lå under dynen og sov
Og drømte om gaver, om slik og om sjov
Og mor også lige var gået til ro
Og standuret ude i gangen slog to
Og tænkt hvad jeg så lige der midt på himlen
En kane med rensdyr i snefnuggevrimlen
Og kusken var lille og munter og kvik
Jeg tænkte, at det må vist være Sankt Nic
Han fløjted′ og råbte så hæs som en ravn
Og kaldte hver enkelt af dyrene ved navn
"Kom Danser, kom Springer, kom Rudolf og Somarte"
"Kom Amor, og Lynild og Torden og Sarte"
"Til taget, til taget, ja, der skal vi op
Så snavset og stribet af aske og sod
Og klædt helt i pelstøj fra hue til fod
Med legetøj gemt i sin bugende sæk
Han løb over gulvt så væver og kæk
Med øjne der stråled' og håret der flød
Med struttende kinder og næsen så rød
Det varmeste smil om hans mund man ku' se
Og skægget var hvidt som den hvideste sne
Hans mave var rund og den gyngede lidt
Hver gang at han lov og det gjorde han tit
Så rar og gemytlig og morsom han var
At jeg måtte le og han smilte til svaret
Han blinked′ med øjet i samme sekund
Da vidste jeg, at han ikke ville mig ondt
Han sagde dog intet men skyndte sig hen og fyldte vores strømper igen og igen